Vaccineudviklingen fandt især sted i løbet af 1950’erne og 1960’erne i et hæsblæsende kapløb. To mænd, Jonas Salk og Albert Sabin, stod i spidsen for udviklingen af hver deres vaccine, og i dag betegnes de ofte som ’Salks vaccine’ og ’Sabins vaccine’. Men Salk og Sabin gjorde det ikke alene, mange andre bidrog væsentligt til, at deres vacciner overhovedet kunne udvikles. Det gælder særligt fire videnskabskvinder: Herdis von Magnus, Isabel Morgan, Dorothy Horstmann og Ebba Lund, der siden blev glemt, og dermed blev ofre for Matilda-effekten.