ham tæv. Men heldigvis får Max en idé – en ret skør, men effektiv idé …
Teksten består af få, lydrette/lydnære ord (77 i alt) og er tænkt og tilrettelagt til den allerførste læsning. Læsningen understøttes af sjove illustrationer tegnet af Morten Telling.
Bogen er den sjette udgivelse i Forlaget BLÆS´ letlæsningsserie BLÆSEBØGERNE og første bud på et nyt tegneseriekoncept til startlæsning. Teksten er dialogbaseret og præsenteres i talebobler.
Om læsesystemet:
BLÆSEBØGERNE henvender sig til startlæserne fra ca. 5-10 år (0. – 3. klasse). Serien er et nyt, fagligt, gennemarbejdet bud på motiverende læsetræning. Systemet er tilrettelagt med didaktisk dybdefokus på ordstoffet og består på de første niveauer af ultrakorte tekster med overvejende lydrette/lydnære ord. Teksterne kompliceres derefter trinvis med hyppige funktionsord, flere stavelser, konsonantklynger og uregelmæssige lydstrukturer, indtil grundlæggende læsefærdigheder er etableret. Bøgerne i systemet er indholdsmæssigt bearbejdet i overensstemmelse med et funktionelt læsesyn, hvor læseforståelsen er det egentlige mål for læsningen. Derudover lægges der i særdeleshed vægt på barnets læselyst. Læsesystemet er beskrevet på sidste opslag i bogen, hvor man også finder bogens let-tal, lix-tal og informationer om ordstoffet.
Niveau:
BLÆSEBOG-systemet er niveaulagt med henblik på at give startlæserne succesoplevelser og fornemmelsen af hurtigt at blive bedre. Læsetrin 1, 2 og 3 er således meget lette og lydrette med små udviklingstrin, mens niveau 4 og 5 i tiltagende grad kobler sværere sprogstof på. ”Max og Mini – en god gips” ligger på læsetrin 1 (BLÆS FØRST).
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Forlaget BLÆS, tlf. 42 60 44 30 eller:
Camilla Bjørn (redaktør/partner): camilla@forlagetblaes.dk
Sine Norsahl (redaktør/partner): sine@forlagetblaes.dk