Marguerite Jalving, denne bogs forfatter, er et menneske med begge ben på jorden.

Med elegante høje hæle og verdslig ynde, står hun med sit stærke temperament fast ved sine meninger, i såvel spontan vrede, som glad begejstring, og med af og til lidet ærbødige tanker til Shi Sathya Sai Baba, når hun synet det går for vidt. At hun samtidig rummer den dybeste hengivenhed og ydmyge overgivelse til det guddommelige, er denne bogs paradoks.

Derfor fremstår den også, både morsomt og inderlig hengivent, som selve billedet på det jordiske menneskes dialog med Gud, og med sine drømme og visioner af himmelsk fantasi.