fortælling om de over hundrede mennesker, der har boet i huset siden da. Bogen fremkalder et billede af periodens kulturelle og menneskelige brydninger blandt en gruppe unge, senere midaldrende og, til sidst, gamle beboere igennem halvtreds år.
Idealerne fejlede intet. Det store hus skulle bruges til produktionskollektiv for kunstnerisk aktivitet, og der blev arbejdet med høvlebænk, billedtæpper, grafisk værksted, mørke-kammer og filmproduktion. Og børn. Og byggeri!
Drømme blev udlevet og aflivet undervejs. Her kan man, som i en almanak, følge med i, hvordan livet formede sig i en gruppe af ungdomsoprørets pionerer, fortalt af en, der var med fra begyndelsen.