befolkninger havde næppe fundet sted uden massiv verdslig, militær og politisk støtte. Til gengæld tilvejebragte gejstligheden en vifte af forudsætninger for opbygningen af middelalderens verdslige magt- og produktionsstrukturer. Udbredelsen af den romersk-katolske kirkes religiøse hegemoni gik hånd i hånd med etableringen af territorial kejser-, konge- og fyrstemagt. Mission var til tider en blodig affære, og samspillet mellem gejstlig og verdslig magt førte til legitimering og institutionalisering af koncentrationen af magt og ejendom på få hænder. Denne proces indebar ikke kun vold, død og ekstrem ulighed. Den udfoldede civilisatoriske potentialer og forøget samfundsdynamik. Den europæiske civilisation videreudvikledes og ekspanderede ud i et større geografisk rum. Ved udgangen af det 13. århundrede var grundstenen lagt for den senere udvikling af Vestens globale dominans.