hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (»public watchdog«).

Det er et centralt punkt i Højesterets dom af 9. december 1996 om et avisinterview og et udtryk for den udvidelse af informationsfriheden, som har fundet sted, efter at menneskerettighedskonventionen er blevet inkorporeret i dansk ret.

Den nyeste udvikling i retspraksis på informationsfrihedens område har skabt et behov for en ny udgave af Medieansvarsloven med kommentarer. Den er som første udgave skrevet af Knud Aage Frøbert og Jørgen Paulsen og er ført ajour med nye domme og nye lovbestemmelser - hvad de sidste angår, har navnlig de seneste års ændringer i radio- og fjernsynslovgivningen smittet af på medieansvarsloven.

Medieansvarsloven indeholder særdeles komplicerede bestemmelser om ansvarets placering i tilfælde, hvor ytringsfrihedens grænser hævdes at være overtrådt i et trykt periodisk skrift, en radio- eller fjernsynsudsendelse eller i et af de elektroniske massemedier, som efter anmeldelse til Pressenævnet omfattes af medieansvarsloven. Bogens afsnit om disse ansvarsbestemmelser må anses som uundværlige for jurister, der interesserer sig for og/eller beskæftiger sig med massemedier. Bogen redegør desuden for reglerne om god presseskik, genmæle og om Pressenævnet. Endelig gøres der også rede for massemediernes ret til at beskytte deres anonyme kilder.