I Medier og meningsdannelse fremstilles en række sociologiske teorier om identitetsdannelse og meningsdannelse, om digitale indfødte og digitale indvandrere, om adfærd på de sociale medier og om diskursanalyse.

Fra politikområdet inddrages politisk kommunikation, retorik og argumentationsteori, teorier om mediernes effekt på modtageren, medialisering og spin. Der er også kapitler om mediernes betydning for og rolle i demokratiet, om mediernes rolle i krisetider med coronakrisen som case, om populisme, overvågningskapitalisme, konspirationsteorier og fake news.

I bogen findes en vekselvirkning mellem teorier og konkrete eksempler. Hvert kapitel indledes med refleksionsspørgsmål og afsluttes med kernebegreber, tjekspørgsmål og opgaver.