”moderniteten”. Ønsker vi derfor at forstå modernitetens natur – dvs. det moderne samfunds institutionelle karakteristika og de livsbetingelser det har skabt – er det nødvendigt at give udviklingen af kommunikationsmedierne og deres effekt en fremtrædende plads. Det lyder ganske indlysende, men sandheden er, at kun et fåtal af de samfundsteoretikere, der har beskæftiget sig med det moderne samfunds tilblivelse, har tillagt kommunikationsmedierne den betydning, der tilkommer dem.

For fuldt ud at forstå de samfundsmæssige konsekvenser af medieudviklingen, må man forkaste den umiddelbart besnærende idé, at medierne formidler information og symbolsk indhold til mennesker, hvis forhold til andre grundlæggende forbliver uforandret. Et af bogens hovedargumenter er netop, at når folk ’anvender’ kommunikationsmedier, indgår de i interaktionsformer, der på væsentlige måder afviger fra den type ansigt-til-ansigt-interaktion, der kendetegner de fleste møder i hverdagen.

Anvendelsen af kommunikationsmedier forandrer grundlæggende det sociale livs rumlige og tidsmæssige organisation. Derved opstår nye måder at forholde sig til andre og sig selv på, nye former for handlen og interaktion, såvel som nye måder at udøve magt på. Alt dog med den fællesnævner, at intet længere forudsætter aktørernes tilstedeværelse samtidig på samme lokalitet. At analysere denne forandring og spore de konsekvenser, den allerede har haft for det sociale og politiske liv, og måske ane dens fremtidige virkninger er bogens fortjeneste.

John B. Thompson er lektor i sociologi ved University of Cambridge. Sammen med Anthony Giddens står han i spidsen for det markante akademiske forlag, Polity Press.

Oversat fra engelsk efter The Media and Modernity. A Social Theory of the Media af Stig W. Jørgensen.