selv – til en diktafon som har været hendes tro følgesvend på scenerne, backstage og hjemme i privaten, hvor det er hunden Eddie Spaghetti, der har stjernestatus. Når Medina taler, taler hun direkte til læseren. År 2010 er det helt store gennembrud for Medina. Med sin musik opnår hun nye succesfulde højder; fra toppen af andedammen til nummer seks på den amerikanske Airplay Chart og nyt karrierekapitel i Tyskland. Og for første gang møder hun én, der kan være den eneste ene. Hun møder og tackler modgang, da hun bliver konfronteret med æggekast til Ishøj-koncerten, og den efterfølgende tur i mediemøllen udfordrer Medina som stjerne og privatperson på godt og ondt. ‘No comments’ er nødvendigt over for medierne, men diktafonen får dog straks en kommentar efter koncertens dramatiske efterspil: ”Vi satte i småløb for at komme væk og ind backstage, og der sagde det bare klik for mig. Mit instinkt siger mig, at jeg skal have fat på de der drenge og tale med dem, se dem i øjnene og få retfærdigheden til at sejre – jeg kan ikke slippe det…” Selv siger Medina om bogen: “Det er gået op for mig i den her proces, hvor lidt jeg førhen har reflekteret over min hverdag. Projektet har gjort mig opmærksom på det liv, jeg lever, og på hvordan det er at være mig inde i min nøddeskal, og det har tvunget mig til at være åben og ærlig overfor mig selv,” siger Medina.