Meditation af Niels Brønsted

Spar op til

29 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

MeditationKongevejen til sjælenaf Niels Brønsted

Tradition og fornyelse Meditation er ikke bare et emne, som for tiden tiltrækker mange søgende mennesker og efterhånden også erhvervslivet, men repræsenterer en filosofi og praksis, som har trukket sit spor hele vejen op gennem Vestens og især Østens kulturhistorie.
Meditation - Kongevejen til Sjælen indskriver sig i en tradition, som tager sit afsæt i Patanjalis Raja Yoga eller "konge-yoga" - hinduismens klassiske, systematiske indføring i meditation - og får sit moderne og forædlede udtryk i H. P. Blavatskys teosofi og særligt i Alice A. Baileys esoteriske lære.
I den esoteriske lære kaldes meditation for okkult meditation, fordi den forsøger at afdække naturens skjulte love og vise vejen til forening med vores egen indre kilde, sjælen, så vi kan udfolde vores latente åndelige egenskaber.
Rundt om meditation Bogen indleder med et smukt og tankevækkende citat: "Vi hører ikke solen stå op. På samme måde kommer de største øjeblikke i et menneskes liv stilfærdigt. Kun i denne stilhed kan kendskabet til overselvet fødes". Bogen tager herefter fat fra en ende af.
Først gives en skitse af de skjulte lag af mennesket, som aktiveres i meditationsprocessen. Herefter uddybes de egenskaber, den mediterende må udvikle, såsom aspiration, udholdenhed, koncentrations- og visualiseringsevne. Så følger en nøje gennemgang af meditationens rytme, teknik, variationer og forskellige faser, som kulminerer i kontemplation og illumination og i sidste instans realisering og tjeneste. Et helt kapitel introducerer et relativt nyt begreb, nemlig gruppemeditation, og til sidst berøres de fare-momenter, der i særlige tilfælde kan være forbundet med processen.
Kompetent forfatter Bogens forfatter, Niels Brønsted har den ideelle baggrund for at skrive en introduktionsbog om meditation. Han besidder en kolossal viden og erfaring gennem årelange studier og daglig meditationspraksis. Han har gennemført The Arcane Schools 12-årige meditationsskole og sidder i ledergruppen for et internationalt meditationsnetværk. Han er kendt for Den Esoteriske Skole, hvor han leverer en dybtgående og sammenhængende alternativ livsanskuelse, og han har demonstreret sine gode formidlingsevner både som forfatter og underviser, samt i radio og på tv.
Kombinerer teori og praksis Bogen imødekommer et tiltrængt behov for litteratur på området, for ingen anden meditationsbog på dansk, eller engelsk for den sags skyld, kombinerer teori og praksis på en så klar og velgennemtænkt måde. Læseren føres sikkert gennem den okkulte meditations stadier ved hjælp af praktiske øvelser, som hele tiden viser, hvor man befinder sig i processen samt hvilke resultater, der kan komme ud af den, hvis man tager den alvorligt. Bogen er med andre ord et oplagt valg for alle, som er åben over for et alternativt verdensbillede og ønsker at stifte nærmere bekendtskab med meditation.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Meditation' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.828 andre anmeldelser af bøger.