Erna Juel-Hansen (1845-1922) debuterede i 1881 med "Mellem 12 og 17", en skildring af nogle københavnske overklassespigers udvikling fra store børn til unge damer. Det er en levende beskrivelse, og selv om sproget og miljøet tilhører en anden tid, er mange af følelserne og oplevelserne tidløse. Erna Juel-Hansen ville gerne have læst videre, men kunne ikke få dispensation til at tage studentereksamen. I stedet oprettede hun senere Danmarks første børnehave. I debutbogen går hun ind i den sædelighedsfejde, der i den periode rasede i Norden, og lader en ung pige sige om forskellen på kravene til mænds og kvinders sædelige vandel: "Naar jeg skal være ærlig, kan jeg godt lide Jer for, at I stiller saa strænge Fordringer til os. Kun burde vi Kvinder være stolte og stærke nok til at gjøre samme Krav gjældende over for Jer, saa vilde Samfundet og vi alle være bedre farne".