af nye former for mellemledelse i uddannelsesinstitutionerne. Dermed er der snart ikke den proces, den praksis, det subjekt og det sagsforhold, der ikke skal gøres til genstand for konstant ledelsesmæssig bevågenhed. Spørgsmålet er, hvad det betyder for kerneydelsen uddannelse? Hvilken betydning får det, at særligt mellemledelsen i tiltagende grad både skal tage ansvar for og stå til ansvar for kerneydelsen? Hvilke tidstypiske spørgsmål er ledelse svaret på, og hvilke problemer antages ledelsen at kunne løse? Hvad betyder ændrede ledelsesformer for forholdet til de professionelle? Hvilke konsekvenser kan den omsiggribende ledelse få for uddannelsesmæssige forhold såsom demokrati, frihed og kritik? Denne antologi diskuterer disse spørgsmål gennem bidrag fra forskere inden for feltet. Bogen giver ikke entydige svar, men peger på en række afgørende udfordringer, dilemmaer og paradokser, som ledere i uddannelsesinstitutioner – og særligt den stadig voksende gruppe af mellemledere – må forholde sig til. Bogen indeholder følgende bidrag: Stat, professioner og ledelse af Jakob Ditlev Bøje & Dion Rüsselbæk Hansen Send mere ledelse – er der alternativer til Ledersamfundet? af Finn Wiedemann Mellem hvad? Hvad er op og ned i hierarkiet? af Lars Frode Frederiksen Galskab eller genialitet? Aktionsforskning som ny mellemledelse af Jakob Ditlev Bøje Ledelse – en intellektuel eller ‘fordummende’ affære? af Dion Rüsselbæk Hansen Effektive mellemledere – når effektivitetskrav møder gymnasiet af Peter Henrik Raae Frihed til at vælge, men ikke frit valg – frihed og liberal styring af Marianne Abrahamsen og Katrin Hjort Forventninger til folkeskoleledelse – op til implementeringen af den ny reform og Lov 409 af Malan Zachariassen & Jørgen Gleerup Medarbejderdeltagelse – kritik og magtudøvelse i fusionssammenhæng af Niels Mandøe Glæsner Mellem etiske perspektivskift og intervention – om ledelsesmæssig håndteringskompetence og uddannelsesforskning af Bjørn Ribers