Arbejderbevægelsen har sat et markant præg på udviklingen af den danske velfærdsstat gennem 1900-tallet. Et almindeligt synspunkt er, at en stærk fagbevægelse og et toneangivende Socialdemokrati nedefra - ud fra en ideologi om en forbedring af forholdene for den jævne befolkning - har tilkæmpet sig stor indflydelse på det danske samfunds indretning.

Mellem storpolitik og værkstedsgulv vender denne sammenhæng på hovedet og spørger: I hvilken forstand har det udenrigspolitiske klima, som den danske stat har skullet overleve i, sat dagsordenen og etableret særlige vilkår for den lønarbejdende del af befolkningen og dens politiske repræsentanter? Og hvilken rolle er den jævne arbejder blevet tildelt i denne historie?

Gennem et nærbillede af Danmarks mest karakteristiske - og politisk iscenesatte - virksomhed Burmeister & Wain undersøges sammenhængen mellem skiftende storpolitiske dagsordener og menige arbejderes dagligdag og arbejdsvilkår. Vanskelighederne med at få skabt sammenhæng mellem arbejderbevægelsens top og arbejderen på den enkelte virksomhed udforskes gennem syv årtier: Fra 1930erne og frem til i dag.