Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug.
Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao.
Det var før.
Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen.
Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig.
Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden …

Mellem træernes grene er en fortælling om sorg og identitet, familie og skoven. Om hvordan sorgen langsomt forvandler sig til grene, hvis man ikke tackler den. Grene, der fletter sig ind i tiden og lader den gå i stå.