hvor personernes historie griber ind i hinanden. I bogens centrum står den navnløse jeg-fortæller, en ung ungarsk forfatter, som i en periode midt i 1970'erne opholder sig i Øst-Berlin. Her indleder han et forhold til tyskeren Melchior, som til sidst bryder ud af forholdet og flygter over Muren.
Fortællerne erkendelse af det uregelmæssige i det som sker i og omkring ham, spejles på ironisk vis i den bog, han er kommet til Berlin for at skrive, en roman hvis handling er henlagt til et badested ved Østersøen omkring århundredeskiftet, i en lummer erotisk plyskultur.
Flettet ind i disse historier høres en tredje stemme, der kaster nyt lys over fortællerens barndom i 50-ernes politisk urolige Ungarn.
Menoriernes bog er på én gang en fremragende fortælling, et storslået billedtæppe over efterkrigstidens Østeuropa og et nybrud i romankunsten.