Fortælleren Jean mindes en lille gruppe mennesker han omgik i sin tidlige ungdom. Det starte­de med den lidt ældre kollega Georges Bellune på det musikforlag hvor de arbejdede. Bellune tog ham med til middagsselskaber hos parret Paul og Maddy Contour, et stilfuldt ægtepar der levede over deres økonomiske formåen. Hun var en tidligere model for et parisisk modehus, han en tidligere advokat med fejlslagne investeringer i bagagen, begge solbrune, sporty, med en skøn lejlighed. Og Jean mindes Contour-parrets husven, chauffør og privatsekretær, amerikaneren Doug, som var ­kommet med den amerikanske hær og blev hængende efter befrielsen af Paris. Og han mindes flere andre fra den lille flok, hver med deres historier, særheder, fortider, nogle med ideer om projekter og om fremtiden. Der var drinks og middage, udflugter og underholdning, og weekender i Contour-parrets hus på landet. Her underholdt Doug med sin guitar og sangen Memory Lane, som handler om heste man ser løbe i daggryet og som aldrig kommer tilbage – et minde om Paul Contours handel med væddeløbsheste.