hverdagsdanskerens sorger, glæder og forhåbninger, sat ind i et poetisk og socialrealistisk - men sandelig også humoristisk univers.

Med glimt i øjet beskriver forfatteren f.eks. mange af de tabuer, der hersker omkring kærlighed mellem mennesker, der møder hinanden i en relativ høj alder. Eksempelvis i Gartneren og Pensionatet . Problemet omkring mobning tages op i novellen Boksekampen , mens Skovtrolden og Hyttefadet er nogle herlige grovkornede personskildringer af nogle af samfundets udskudte og uglesete eksistenser. Sprogøpigen er en viderebygning af Andreas P. Nielsens debutroman Cicerone - en pige på Sprogø, der opnåede bestsellerstatus på rekordtid i 1996. Her behandler han tiden fra 1923-61, hvor udstødte kvinder blev sendt til Sprogøs daværende Kvindehjem til straf og tugtelse. Ofte totalt ubegrundet.

De ni fortællinger tager udgangspunkt i personer, forfatteren har kendt, ligesom selvoplevede ting også er medtaget i omskrevet eller direkte form. - Mange af personerne virker tilsyneladende svage, men ved nærmere bekendtskab står de i pressede situationer med en styrke, man ikke havde tiltroet dem. Og det er netop denne indre styrke - denne indre Viking - forfatteren mener, vi alle besidder.

Bogens forfatter, Andreas P. Nielsen (født 1953), har gennem årene skrevet et stort antal viser og sange til mange danske visekunstnere og folkemusikere, men især til kvartetten Dræsinebanden, som han stiftede i 1988.

Novellesamlingen er en række historier, hvor det blide poetiske gemyt ofte konfronteres med det mere grove og udisciplinerede i menneskesjælen og giver sit eget bud på, hvor vigtigt det er både at give plads til nederlagene som sejrene i tilværelsen, for på denne måde at stå som et mere helstøbt menneske.