danskerne og deres religiøsitet.

Karen Schousboe og Steen Marqvard Rasmussen har identificeret og inddelt danskerne i tre grupper - de ikke kristne, de kulturkristne og de religiøst engagerede (disse opdeles efterfølgende i kirkekristne og de ukirkelige kristne). Bl.a. i gruppen af religiøst kristne kommer forfatterne frem til nogle interessante konklusioner: de to undergrupper adskiller sig markant fra hinanden! Ud over at de kirkekristne bruger kirken aktivt, adskiller de sig også holdningsmæssigt markant fra det generelle samfund. De er mere positive over for familien, får flere børn, forholder sig mere tøvende over for homoseksuelle og aborter og har en større velvilje til frivilligt arbejde. De ukirkelige kristne ligner i langt højere grad det øvrige samfund holdningsmæssigt bortset fra, at de har et aktivt bønsliv. Kirken derimod kan de ikke finde på at bruge.
For kirken er det et væsentligt problem, for det betyder, at en tredjedel af de religiøst engagerede klart lægger afstand til den. Det er bl.a. det, bogen lægger op til debat om.