musik, bevægelse og sociale samspil medvirker til forskellige deltagerstrategier.

Undersøgelsens teoretiske udgangspunkt er overvejende fænomenologisk og er særligt inspireret af Maurice Merleau-Pontys idé om 'den levende krop', men også af psykologen Daniel Sterns børnesyn og opfattelse af kroppen og globale perceptionsformer.

Et gennemgående begreb er ´intentionalitet´ i den fænomenologiske dobbeltbetydning "at være rettet mod og af noget meningsfuldt", idet "den levede krop" i sig selv er meningsskabende.

Den beskrevne synsmåde synliggør aspekter af mening, der måske ellers er underforståede, ikke reflekterede eller evt. helt oversete. Børns deltagerstrategier i elementær musikundervisning beskrives i denne undersøgelse som ikke-hierarkiske, varierede og diskontinuerlige.