Velfærdsstaten har ændret sig i litteraturen

Lasse Horne Kjældgaard vil i ’Meningen med velfærdsstaten’ vise, at debatten om velfærdsstaten er en vigtig ramme for at forstå periodens litterære værker.

En åndelig velfærdsstat

Hvad blev der af forestillingen om, at den materielle velfærdsstat – sikkerhedsnettet – blot var en sokkel, hvorpå en kulturel velfærdsstat skulle rejses? I dag er den målet i sig selv, viser en ny bog.

Sørgeskrift over humanismen

Far vel. Litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard forbinder litteraturen og samfundslivet i velfærdsstatens formative år – og sætter manglerne ved nutidens debat i relief.

»Meningen med velfærdsstaten« er en grundig bog, men den dybere mening fordufter

»Meningen med velfærdsstaten«, der er en forkortet udgave af Lasse Horne Kjældgaards disputats fra sidste år, vil gerne vise, at der var engang, da politikerne lyttede til kunstnerne og appellerede til dem – og ikke mindst til forfatterne.

Hva’ fa’en er velfærd?

Velfærdsstaten er ofte oppe at vende, når der kaldes til folkeafstemning, for skal det være en blå eller en rød minister, der skal stå i spidsen for staten for en given periode? Hvad er meningen med det hele? Hvad er i al fald idéen bag velfærdsstaten? Hvad var tankerne med dens etablering i 1950’erne? Disse spørgsmål søsætter Lasse Horne Kjældgaard i bogen ”Meningen med velfærdsstaten”.

De kloge gamle dage

I 'Meningen med velfærdsstaten' opruller Lasse Horne Kjældgaard knap 100 års offentlig debat om (offentlig) velfærd fra 1880’erne til 1980’erne. Johs Lynge anmelder