Menneskesønnen indeholder en diskussion med Mogens Müllers disputats om samme emne, idet Geza Vermes´ tese, at det aramaiske udtryk bar nash kan bruges som en omskrivning for "jeg", afvises. Afhandlingens selvstændige tese lyder: Hvor udtrykket "menneskesøn" forekommer i tilknytning til en eskatologisk skikkelse i skrifter senere end Ezekielbogen, optræder denne skikkelse principielt altid i en visionær sammenhæng. Tesen bringes herefter i anvendelse på Daniels bog, Fjerde Ezrabog, Første Enoksbog, Apostlenes Gerninger og Markusevangeliet. bogen afsluttes med tre mindre afhandlinger, der har relation til hovedemnet.