I denne medrivende arbejdspladsfortælling kryber alt det, der taler bag om ryggen på os, frem i lyset. Og selv om der er tale om et fiktionsværk, har både begivenhederne og karaktererne udspring i virkeligheden. Kampen om menneskesynet i arbejdslivet er nemlig langt fra fiktiv. Den er rasende virkelig. 

Julie og Svend er begge i midt fyrrerne og har familier og karrierer. De er veluddannede og succesfulde – og de er venner. 

Svend arbejder som lærer på et gymnasie, Julie som personaleinnovationskonsulent i en større dansk virksomhed. I hverdagen på jobbet presses de begge for at give efter for et bestemt menneskesyn, der gennemsyrer deres arbejdspladser. Et menneskesyn, som lægger vægt på individets indre potentiale og frigørelse fra snærende, normative bånd, og hvis fortalere uden blusel slynger slogans som ”drøm stort!” og ”tænk positivt!” omkring sig. 

Mens Julie løbende fristes af de idéer, som dette menneskesyn fostrer, afviser Svend dem konsekvent. I stedet sætter han sin lid til fællesskabets dannende kraft. Det afføder spændinger i Julie og Svends forhold, men giver også en indre konflikt i Julie, som vakler mellem tidens dominerende fortælling om det almægtige individ og sin ven Svends insisteren på menneskets naturlige begrænsninger. 

Omkring disse to hovedfigurer opruller forfatterne et farverigt og levende persongalleri, som læseren vil genkende fra sit eget arbejdsliv. Der er fx en karakter som Julies chef, der får ChatGPT til at peppe hans præsentationer op med filosofisk tankegods, og en figur som chefens PA, der orkestrerer rænker og magtspil i kulissen, mens kollegerne går til coach og drømmer om at leve autentiske liv. Der er også Svends chef, rektoren, som har kronisk overarbejde for at komme på højde med udviklingen, og svigerinden, som er vild med den nyligt udråbte konges buddhistiske armbånd. Vrimlen af bifigurer iscenesætter både komiske aspekter og triste konsekvenser af det dominerende menneskesyn, en komisk-tragisk dobbelthed, som genfindes på de fleste arbejdspladser.