Mennesket går på tre ben, nemlig individualitet, socialitet og universalitet. Det er disse tre ben, kristendommen, ja, alle de klassiske religioner forsøger at få til at gå i takt, så man ikke falder over sine egne ben.

Verden er, i et tempo som aldrig før set, i hastig forandring og det kan se ud til, at det er op til det enkelte menneske selv og også til samfundet at definere virkeligheden. Men netop derfor kan det være nærliggende at spørge, om der findes noget, som ikke er underlagt tidernes skiften og som mennesket ikke forføjer over. Hører de gamle filosofiske og religiøse forestillinger om noget evigt og almengyldigt kun fortiden til? Det afhænger naturligvis af, hvordan man forstår religion og filosofi, om man tager de forskellige udsagn helt bogstaveligt eller ser dem som menneskers forsøg på at beskrive kosmiske fænomener, som er indbygget i den almindelige virkelighed – ånd og sandhed f.eks.

Det er netop i krydsfeltet mellem det historiske og det universelle, det foranderlige og det evige, Peter Holm filosoferer i dette essay og prøver at ”oversætte gamle vokabularer” til nutidens tankegang.

»Den filosofiske og samfundsorienterede læser får her et stærkt og spændende essay ... Holms tanker sætter mange tanker i gang hos en selv, især hvis man også er teologisk interesseret«