Khudi, det vil sige det højeste punkt for selvrealisering eller ego, er det centrale begreb i Iqbals filosofi. ”Khudi” er alt gemt potentiale og evner i menneskets besiddelse. ”Khudi” gør mennesket unikt, og det er individets ”Khudi”, der gør os forskellige fra hinanden. ”Khudi” kan styrkes ved at tage en indre rejse af selvrealisering for at finde sig selv og finde de gaver, man er beriget med.  De gaver kan gives videre til andre ved hjælp af netop dette potentiale. Hermed kan man tjene menneskeheden og samfundet. Khudi hjælper mennesket med at erkende sin plads i universet og hermed at blive bevidst om sin eksistens.