Mor sagde i en sjælden tale, at hun som landhusmor altid havde følt sig privilegeret, fordi vi aldrig havde manglet det daglige brød. Talen har været en ledestjerne i mit liv. Jeg udlægger det sådan, at man er privilegeret, hvis man har et godt helbred og en almindelig god forstand, som de fleste har. Det gode helbred og den gode forstand må man ikke betragte som en del af den ejendomsret, man råder over. Det er noget, man har fået af forsynet. Privilegiet kan altså ikke tilskrives en egen indsats. Men da ikke alle tilsmiles med disse gode egenskaber, skylder vi at dele det, vi skaber, med andre. Det forudsætter, at vi erkender vores privilegium. Det er grundlaget for at skabe et godt samfund.