den "offentlige" Lander og den mangefacetterede privatmand. Gennem sine 19 år som balletmester (1932-51) på Det Kongelige Teater lagde han via omlægningen af træningen, ved sine egne balletter og ved forvaltningen af Bournonville-arven grundlaget for den verdensberømmelse, som blev Den Kongelige Ballet til del i anden halvdel af det 20. århundrede. Men ved 'balletaffæren', der opstod i 1951 omkring hans person, blev han også en af de mest kontroversielle personer i dansk ballet. Harald Lander blev beskyldt for umoralsk omgang med ballettens unge damer og for ubehagelig magtdemonstration i sit balletmesterembede. Erik Aschengreen analyserer balletaffæren på baggrund af omfattende arkivmateriale, et arbejde, der gennemføres her for første gang nogensinde. Også Harald Landers to kunstnerhustruer, Margot Lander og Toni Lander, bliver beskrevet indgående og navnlig Toni Lander toner frem som en væsentlig skikkelse i bogen, eftersom hun trofast stod ved hans side under hele affæren. Erik Aschengreen har i arbejdet med bogen desuden samarbejdet med Harald Landers tredje kone, Lise Lander, som leverer væsentligt stof til forståelsen af mesteren.