os om aftenen. Og hvis du har lyst, kan du kalde mig Mester."

Sådan møder Thomas Mester, og inden længe kommer han til at indse, at han ikke mere er herre i sit eget hus. Mester er både kærlig og selvoptaget og med en usvigelig logisk sans, som får den til at sætte spørgsmålstegn ved mange af de ting, som Thomas fremlægger som det eneste rigtige. Indimellem de gode samtaler og diskussioner mellem mand og hund fortæller Thomas eventyr for Mester. "Dyrehistorier" kalder Thomas dem. "Menneskehistorier" mener Mester, for historierne er jo skrevet og fortalt af mennesker.

"-Hvad er der egentlig i vejen med dyrehistorier, som er lavet af mennesker? spørger jeg. - Ikke andet and, at de handler om mennesker og ikke om dyr, siger Mester. - Nå, og hvis du, som er en hund, fortalte mig en historie om mennesker, så ville den måske i virkeligheden handle om hunde? spørger jeg. - Det er ikke sikkert, siger Mester. - Men jeg kender ikke nogen historier, så der er ikke grund til at spekulere over det."

Og sådan får Mester igen det sidste ord.