til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde.

Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed.

Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.