Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod ugebladene komme tæt på. Nu fortæller Michael Bundesen for første gang, hvorfor han i årtier holdt privatlivet for sig selv og ikke inviterede danskerne ind bag hækken i villaen nord for København. Dette er den ufortalte historie om bagsiden af berømmelsen. Og om den dag i 2011, da to blodpropper tog Michael Bundesen væk fra de danske scener og sluttede eventyret Shu-Bi-Dua. Michael Bundesens selvbiografi er dog først og fremmest en begejstret beretning om tiden i 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne med vanvittig, eksploderende energi i drengeklubben Shu-Bi-Dua. Nationalbandet, der skabte nogle af vores mest elskede sange, mens de bag scenen flere gange var på randen af totalt kollaps. Det er en bog om en nørdet knægt fra Taarbæk, der altid vidste, at lige præcis han skulle være Danmarks Elvis. Om at perfektionere kunsten at læse publikum og give dem præcis, hvad de ønsker. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der tvang ham til det.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Alting har en ende" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Palle 25-11-2018
Man slubrer historien i sig
En glimrende bog, der dog ikke føjer noget til billedet af Shu-bi-dua
I Michael Bundesens selvbiografi, »Alting har en ende«, er der plads til både kærlighed, humor, selvkritik og en grundlæggende optimisme. Også selv om blodpropper har sat en stopper for det meste. [Kort uddrag]
En god portion af denne biografi er desværre til glemmebogen
Bondens svanesang
”Bundesen åbner op for den lidt mere interessante del af det privatliv, som han af pressen er kendt for at hæge så nidkært om,” skriver Johs Lynge, som anmelder 'Alting har en ende' [Kort uddrag]
