Michael Faraday, der levede fra 1791 - 1867 er ikke så kendt i Danmark, hvorimod han i sit hjemland - Storbritannien - er en af de allerstørste videnskabsmænd.

Der er imidlertid god grund til at kigge nærmere på Faraday - også her til lands:

Da H.C. Ørsted i 1820 havde opdaget elektromagnetismen, var det Michael Faraday der ´sparkede bolden i nettet´ og opdagede induktionen. Tilsammen fik de to opdagelser enorm betydning for konstruktionen af elektromotorer, den elektriske generator og for kommunikationen, hvor telegrafen og senere telefonen fulgte i kølvandet på disse opdagelser.

Selvom Michael Faraday var et højt respekteret medlem af det tidlige Victorianske videnskabelige miljø, var han på flere måder noget for sig selv:

Faraday tilhørte en lille kristen sekt - the Sandemanians - og var et dybt religiøst menneske. Nøjagtigt som H.C. Ørsted, mente Faraday at videnskabsmændene - og ikke mindst ham selv - havde en forpligtelse til at formidle deres viden til almindelige mennesker. Og som Ørsted var han en formidabel formidler, der kunne trække fulde huse - uge efter uge - af både unge og gamle.

Faraday udtog aldrig et eneste patent. Han så sin rolle som en person der, med hans egne ord, ´læste naturens bog, som var skrevet med Guds finger.´ Som sådan ejede han ikke de opdagelser han gjorde, men havde tværtimod en forpligtelse til at videregive dem.