Michael Faraday, der levede fra 1791 - 1867 er ikke så kendt i Danmark, hvorimod han i sit hjemland - Storbritannien - er en af de allerstørste videnskabsmænd.
Der er imidlertid god grund til at kigge nærmere på Faraday - også her til lands:
Da H.C. Ørsted i 1820 havde opdaget elektromagnetismen, var det Michael Faraday der ´sparkede bolden i nettet´ og opdagede induktionen. Tilsammen fik de to opdagelser enorm betydning for konstruktionen af elektromotorer, den elektriske generator og for kommunikationen, hvor telegrafen og senere telefonen fulgte i kølvandet på disse opdagelser.
Selvom Michael Faraday var et højt respekteret medlem af det tidlige Victorianske videnskabelige miljø, var han på flere måder noget for sig selv:
Faraday tilhørte en lille kristen sekt - the Sandemanians - og var et dybt religiøst menneske. Nøjagtigt som H.C. Ørsted, mente Faraday at videnskabsmændene - og ikke mindst ham selv - havde en forpligtelse til at formidle deres viden til almindelige mennesker. Og som Ørsted var han en formidabel formidler, der kunne trække fulde huse - uge efter uge - af både unge og gamle.
Faraday udtog aldrig et eneste patent. Han så sin rolle som en person der, med hans egne ord, ´læste naturens bog, som var skrevet med Guds finger.´ Som sådan ejede han ikke de opdagelser han gjorde, men havde tværtimod en forpligtelse til at videregive dem.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Michael Faraday og induktionen' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.307 andre anmeldelser af bøger.
