Midaqgyden fra 1947 er det bedst kendte værk af Mahfouz. Romanen er en farverig skildring af beboerne i en gyde i et af Cairos fattigkvarterer. Skæbner, der hver især på godt og ondt kæmper for og håber på en bedre fremtid med lange udsigter – men drømmene er levende. Fokus er på den unge pige Hamida, som mændene attrår, men hun vil ikke have en tilværelse som de andre kvinder i gyden. Uforvarende forelsker hun sig i gadens unge barber, der rejser ud for at tjene penge til dem. Da han vender tilbage, har Hamida knyttet sig til en uimodståelig alfons, som oplærer hende i prostitution. Endelig får Hamida det liv i luksus, hun har drømt om. Men det kan kun gå helt galt, når verden er fuld af fupmagere, og når jalousien raser.