debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

"Alt, hvad Sarvig har skrevet, er præget af tidens atmosfære. Krigen mærkes bag digtene som et billede på ‘kulturkrisen‘ i en undergangsbevidsthed. Forfatterskabets indre sammenhæng er tydelig, det er essentielt det samme, der følges og efterforskes i de forskellige genrer og planer ... De fysiologiske billeder er typiske for moderne digtning. Hos Sarvig identificeres hus, dag, by, verden med det indre menneske. Bestræbelsen går ud på en bevidst forladen det kendte miljø, dets forrådnelsesmaske, for at møde noget nyt forudsætningsløst." – Jørgen Gustava Brandt