mindre skibe, mens japanernes tab beløb sig til 116 mand. Der er måske ikke så mange, der husker den russisk-japanske krig, men den kom til at kaste lange skygger ind over de næste hundrede års historie. Russernes nederlag var med til at fremkalde den uro, der førte til revolutionen i 1905. og nedkæmpningen af revolutionen var med til at opflamme til revolutionen i 1917. Japanernes sejr førte til, at Korea blev indlemmet i Japan (før krigen havde russerne foreslået Japan at dele Korea i nord og syd) og senere til de japanske angreb på Manchuriet og derefter selve Kina og til sidst til Pearl Harbor og atombomben. Men "Mikrobernes Palads" er ikke en bog, der kun handler om en bestemt krig. Den handler om krigens væsen og hvad krigen gør ved menneskene. Aage von Kohl havde selv deltaget i kampene i Manchuriet og vidste, hvad han talte om. "Mikrobernes Palads" er et storværk i dansk litteratur. I sit strømmende sprog, der forebygger senere forfatteres bevidsthedsstrøm, og i sit vældige vingefang kan den minde om "Jærnet" af Harald Kidde. Bogen blev anmeldt 28.11. 1908 af Christian Rimestad i en kronik i Politiken. Rimestad skriver bl.a. at man kunne skrive ikke én men en række anmeldelser af bogen, en om det historiske stof, en om de hovedpersoner der foldes ud, en om kompositionen "der synes mig overlegent intelligent". en om stilen, "der er i høj grad broget, sammensat af de mest forskellige ingredienser.. Denne stil kan hæve sig til en storladen episk lyrisme... den kan, overbebyrdet nervøs, stønne under en trang til at skildre det, der måske slet ikke *kan* skildres... Denne stil skyr intet middel for at levendegøre. " At bogen i dag stort set er gået i glemme er uforståeligt. Det er på tide at gengive den den plads i den danske litteratur, den fortjener.