og affald. I dagens industri, ikke mindst elektronikindustrien, benyttes ofte en mængdeforskelligestoffer og materialer i produktionen. Enten indgår disse stoffer og materialeri selve produktet, eller de agerer »hjælpestoffer« i forbindelse med fremstillingen.Indgår stofferne og materialerne i produktet, er der ofte tale om metaller som stål,kobber osv., plastdele samt lakker og maling.Hjælpestofferne kan være flusser, rensevæsker, gasser og olier.Nogle af stofferne og materialerne er skadelige, ikke kun for eksempelvis grundvandet,men også for mennesker, mens andre stoffer er relativt ufarlige.For at undgå skader på såvel personer som miljø skal omgangen med og bortskaffelsenaf disse stoffer derfor foregå med den allerstørste omtanke og på en forsvarlig måde.Elektronikaffald, det vil sige kasserede elektroniske apparater eller dele heraf -computere, printere, fjernsyn osv. - udgør en stadigt voksende del af vore dages affald.Dels fordi der bliver flere og flere af den slags apparater i private hjem, dels fordi dergår kortere og kortere tid mellem, at udstyret bliver udskiftet.Elektronikaffald kan indeholde værdifulde råvarer såsom jern, aluminium, kobber,cadmium, nikkel, kviksølv, sølv og guld. Samme råvarer er imidlertid også miljøgifteog bør derfor genvindes af begge årsager.Siden 1972, hvor folketinget vedtog loven om bortskaffelse mv. af olie ogkemikalieaffald, har det været pålagt virksomheder at anmelde og aflevere olie ogkemikalieaffald på en måde, der er godkendt af pågældende kommunalbestyrelse.I Miljøhæftet, der er udarbejdet til brug i elektronikundervisningen i AMU-systemet,men i virkeligheden kan bruges af alle brancher og industrier, bliver du ført gennem,hvordan du bedst forholder dig til de sundhedsskadelige materialer.