rig på penge, men ikke på glæder, sætter sig for at forlade storbyens stress og ensomhed i en drøm om at genopleve barndommens lykke på landet. Men det tabte paradis lader sig ikke generobre uden videre. Romanen er forfatterens sidste. Otto M. Møller døde i en alder af otteogtredive år. Forfatteren skrev den, mens han var døende, og han havde formentlig en forudanelse om, hvad der ventede ham. Måske derfor rummer dele af fortællingen en vis bitterhed. Romanen rummer dog også en hyldest til verdens skønhed, den dejlige natur og til det ærlige, jævne menneske.