Dette er en fortælling om hvordan det var engang. Det er en fortælling om mennesker og institutioner i Borre sogn på Møn.
Bogen handler om enkelte menneskers skæbne på godt og ondt. Det er en historie der beskriver hvordan livet på landet levedes af nogen, i perioden 1947 til omkring 1962. Det var dengang det lille samfund var ”selvkørende”. Det var dengang det nære samfund eksisterede, og hvor alle kendte hinanden. Dengang sognets anliggender var overskuelige, og hvor de fleste deltog i den demokratiske proces, og på den måde havde ejerskab til nærsamfundet.
Selv om denne bog handler om forholdene i et enkelt sogn på Møn, kan den også med fornøjelse læses af andre, end folk med tilknytning til sognet. Livet i Borre adskiller sig ikke meget, fra det liv der levedes i andre landsogne. Forfatteren skildrer med varme og sans for detaljerne, mennesker, foreninger og institutioner fra sin barndom. Med til erindringerne hører også historier og anekdoter.