Min fod brænder er en urinsur gigtsamling omhandlende smerten ved at humpe rundt. Den bevæger sig ofte op på en høj, så et fald kan opnåes. Der er ingen stednavne, men den synes at foregå i et område med en utæthed, hvor vinden siver rundt om leddene og kun gør skaden værre. Den stiller mange spørgsmål. Er det noget, man er født med? Er det selvforskyldt gennem livsførelse? For når krystallerne bider, gør det ondt. Man er nærmest intet værd fra tå til top. Det er det sted Jonas Okholm skriver fra. For eksempel liggende i bunden af en skov, krybende på vej på toilet eller faldende mellem alverdens digterbænke.