med status af koloni, havde en særlig plads i Staunings hjerte. Mange år før han blev statsminister, havde han beskæftiget sig indgående med grønlandske spørgsmål. Det var derfor naturligt, at han lagde Grønland ind under sit eget ministerium.

Under sin første rejse til Grønland i efteråret 1930, besluttede Stauning at skrive en beretning om sin færd. Det blev en præcis og varmhjertet beskrivelse af et naturfolk og et land, som han følte, at vi som koloniherrer havde pligt til at beskytte imod uønsket fremmed påvirkning.

Færøerne blev besøgt på vejen hjem. I bogen kommenterer Stauning de politiske forhold og brydningerne imellem Færøerne og Danmark.