i galop, overhørte samtlige advarsler, flygtede fra mit eget modersmål, kastede min nøgne krop ind i det kinesiske sprog, rev min egen værdighed itu og sprøjtede stammende sætninger ud overalt? Jeg ved det ikke. Eller, hvis jeg virkelig er nødt til at give et svar, så har det måske noget at gøre med frihed. Den dag man pludselig indser, at man står som en anden tam krikke og gumler hø i sprogets bås, den dag man pludselig forstår, at det er meget længe siden, man har sagt et ægte oprigtigt ord, den dag man bliver klar over, at man kun kan fremstamme enkelte, vindtørre sætninger, da kan det hænde, at man bliver trist....

I 2020 transponerede oversætter Sidse Laugesen under navnet 劳淑珍 sin danske stemme til kinesisk og lod den dermed krydse kropslige og verbale grænser for at se, om poesien formår at springe fra sprog til sprog (Sidse: selvfølgelig formår den det, det er hele essensen af den verden, vi lever i i dag, det smelter sammen, berører hinanden, rækker ind i hinanden, det er en fælles spundet streng).

Det lykkedes for hende. Faktisk lykkedes det så godt, at hun i både 2020, 2021 og 2022 modtog den mest prestigefyldte pris for kinesisk undergrundslyrik – Motie Poetry Prize – som den første udenlandske digter nogensinde, og som den første digter i det hele taget til at modtage prisen tre år i træk. Man skal være varsom med brugen af termen ”historisk”, men det her er faktisk historisk!
Med undtagelse af et enkelt er samtlige digte i samlingen skrevet direkte på kinesisk. Sidse  har brugt det seneste år på at oversætte digtene til dansk, og nu foreligger der et udvalg, der blandt andet indeholder størstedelen af de prisvindende digte. 


Myte 

I nat er det så koldt at
da din skygge går imod mig
blir den knust med
et smæld