Mette skriver: 

“Jeg vil gerne komme med en advarsel. Når du får øje på din egen indre familie og dens historie, deres styrker og deres udfordringer, begynder du at få øje på det hos borgeren, klienten, patienten, kollegaen, partneren - mennesket foran dig. Og der er ikke rigtig nogen vej tilbage. Det er rigtig svært ikke at tænke på dele, om dele og genkende dele.

Den gode nyhed er, at der her ligger muligheden for et paradigmeskifte i psykiatrien, på kommunen, på hospitalet og hos alle, der har med mennesker at gøre. For når vi begynder at have mere omsorg for os selv, så vokser vores sympati og indsigt. Du risikerer at blive dygtigere til dit arbejde og mindske risikoen for omsorgstræthed og forråelse.

TraumeBevidstTilgang (TBT) er ved at blive en del af det fælles fagsprog i Danmark.  Jeg vil postulere, at når du får øje på arbejdet med de indre dele, kan du trække streger til alle dele af dette aspekt. Får du øje på, at en beskytter overtager for at passe på en yngre såret indre del, så forstår du bedre reaktionen. Du vil bedre kunne forstå, hvorfor sådan en som jeg i en dissociativ tilstand ikke kan svare dig på spørgsmål, når mit nervesystem er overvældet. Det giver ikke mening at stille en række spørgsmål i en akut fase, eller hvis det eneste jeg er optaget af er, hvorvidt du er en af de farlige.

Der findes meget tilgængelig viden om traumernes betydning for udvikling og et utal af værktøjer, som man personligt og som fagperson kan fordybe sig i og få gavn af, når vi taler om traumeheling. Og der findes ikke én metode, som kan ALT. Men teorien og praksis med IFS og lign. kommer virkelig tæt på. Ved at kigge på og forstå den indre familie, sker der et skifte i magten. Og magt er et stort ord. Men for mig er det essentielt, at man har fokus på at give mennesker - især udsatte og traumatiserede mennesker - magten tilbage i deres liv. At man sætter dem fri. For når der ikke bruges uanede mængder energi på blot at overleve, frisættes energien, og mennesker vokser."