fortsatte med at være en central skikkelse i Socialdemokratiet, med en varm forbindelse til Anker Jørgensen, som han jo var politisk uenig med i mange sammenhænge, men vedblev at sætte pris på. Han skildrer centrale personer i partiet, og han skildrer modsætningerne i partiet, ikke mindst Socialdemokratiets hele tiden voksende modsætningsforhold til fagbevægelsen, især i skikkelse af Thomas Nielsen, der afskyede Anker Jørgensen for et godt ord, hvilket selvfølgelig ikke bidrog til den gode stemning nogen steder. I 1985 havde Heinesen fået nok af Christiansborg. Han sagde farvel og tak og blev direktør for Københavns Lufthavn og fik den med stor dygtighed bragt ind i nutiden. I 1989 blev han koncernchef i Spies/Tjæreborg-koncernen, og det er ikke kedeligt at læse om, hvordan Janni Spies og ikke mindst hendes bror, Leif Brodersen, rådede og regerede, - på en måde, så Heinesen tog sit gode tøj og gik allerede to år efter. 1991 kom han til BRF-kredit, og dér sluttede hans professionelle karriere i 1995.