har hun gode minder fra de tidlige år, men senere er der konflikter under overfladen. Med kærlighed og humor beskrives den udadvendte og meget talende mormor, som er postmesterfrue i Vrå, og den mere stilfærdige morfar. Lige så kærligt skildres farmoren og farfaren, som gør en stor indsats for forfatteren og hendes fætre og kusiner, når de er på sommerferie i Brovst, hvor farfaren er stationsforstander. Bogen gør en afstikker tilbage i tiden til oldeforældrene, som forfatteren kender gennem beretninger og fotografier. Turene til Vesterhavet er blandt hendes bedste minder, men hun får aldrig lært at svømme i de urolige bølger. Efter en flytning i 1966 fra Hjørring til Bagsværd savner hun den nordjyske natur. Hun bliver grebet af ungdomsoprørets idéer, men hænger fast i sine gamle handlingsmønstre, hvor det gælder om at være dygtig og pligtopfyldende. Hun kæmper med indre splittelse, s