At blive storesøster eller storebror er stort. Det er dejligt og spændende og lidt hårdt. Mest fordi man så ikke har sin mor og far for sig selv mere.

Når man oven i købet får en lillesøster, som slet ikke er nogen baby fordi hun er adopteret ligesom een selv, og hun selv vil være med til at bestemme, så er det sommetider alt andet end sjovt.

Men for det meste er det dejligt. Der er altid nogen at lege med, en at fnise med med under dynen, når man er puttet, en at pjaske vand på om sommeren og en at bygge snemænd med om vinteren. Og en, der ligner een, når nu mor og far ikke gør.

Og det allerbedste er, at lige meget hvor stor lillebror eller lillesøster bliver, så bliver man selv ved med at være den store fordi man også selv vokser og bliver større hele tiden.