Uddrag af bogen 

Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. 

”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. 

”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.”