Min tro af Charlotte Strandgaard

Spar op til

49 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Min troDigte til kirkeåret med tegninger af Halfdan Pisketaf Charlotte Strandgaard

Med udgangspunkt i kirkeårets evangelietekster, som søndag efter
søndag læses op under gudstjenesten og som præsten prædiker over, har
Charlotte Strandgaard med digtsamlingen Min tro givet sin personlige tolkning af troens spørgsmål.


Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, skriver i sin anbefaling:


Charlotte Strandgaard har med denne Min tro begået en andagtsbog.
Man læser en bibelsk tekst og følger kirkeåret og derefter rykker man
2000 år frem i historien og læser hendes overvejelser.
 


Overvejelserne er sprogligt enkle, rammende, eftertænksomme og
ganske ofte provokerende. Personerne er ikke ophøjede og fjerne, men
meget tæt på. Nærmest ubehageligt tæt på, men derfor også læsværdig.



Der er ikke plads til idealisering, hverken af den bibelske person eller læseren.

Personligt finder jeg karakteristikken af kvinderne i Ny Testamente
meget stærke og i de digte, hvor Charlotte Strandgaards eget liv
tydeligt anvendes som baggrund, er teksterne gribende og bevæger
læseren. Forfatteren er meget generøs med sine egne erfaringer og derfor
er teksterne oprigtige og til at forholde sig til.


Det kan ikke siges bedre.


Charlotte Strandgaard bruger hele sin poetiske pondus i den for
hende karakteristisk enkle stil og med en ukuelige vilje til at se
realiteterne i øjnene. Charlotte Strandgaard mistede i 2011 sin søn og
hendes identifikation med jomfru Maria som mor og hendes tab af sønnen
er gribende læsning.


Halfdan Pisket har med tegneserietrilogien Desertør, Kakerlak og Dansker, 2014-2016,
slået sit navn fast som en fornyer af genren i Danmark. – Hans 16
tegninger til Charlotte Strandgaards digte er ikke én til én
illustrationer, men fremstår som et værk i værket: fra bebudelsen over
Jesu lidelseshistorie og Marias skrig ved korsnedtagelsen til Maria
himmelfart.


Ligesom Charlotte Strandgaard har sine oplevelser og sin fortolkning
af de bibelske fortællinger, sådan har Halfdan Pisket også sine
oplevelser og sin fortolkning udtrykt gennem den enkle streg, som er
hans, og med brug af bare én farve, rød, som både refererer til Kristi lidelse og Helligåndens ild.


Tilsammen revitaliserer de to kunstnere, digteren og tegneren, med
udgangspunkt i evangelierne det aldrig fuldt besvarede spørgsmål, om der
er en mening med lidelsen.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Min tro" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Grymer 03-02-2018
Udfordrer på en så indtrængende måde, at ingen kan vige udenom

Tæt på troen

Charlotte Strandgaards digte til kirkeåret er insisterende skrevet. [Kort uddrag]

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Ole Møller 13-12-2017
Ikke lagt online
83/100
MS
Fremragende anmeldelse fra Modspor
anmeldt af Malou Staalholt 23-11-2017
En lille bog om store spørgsmål