hele mit hjerte. Billedet på forsiden er mig, da jeg var omkring fire år. Min mor fortæller, at jeg plejede at bede, da jeg var lille. Hun kunne finde mig på sofaen med foldede hænder, i min seng, og på dette billede beder jeg foran et juletræ. At bede var ikke noget, vi voksede op med i min familie, og jeg gik ikke i børnehave, så det må have været noget, jeg stadig huskede, da jeg var lille. Disse sidste 12 år af mit liv har vækket noget i mig og hjulpet mig med at huske bønnens kraft. Hvilken rejse det har været. Mere end én gang var jeg sikker på, at mit liv var forbi, og jeg var så flov over, at mit liv faldt fra hinanden. Jeg er ikke flov længere, og jeg er her stadig. Denne lille pige er ved at være voksen, og jeg beder for en ny jord, hvor vi ikke slår hinanden ihjel og ikke går i krig mod hinanden. Jeg beder for en verden, hvor vi beskytter alt liv på Moder Jord, hvor vores børn er trygge, og hvor vi tager os af vores ældre, syge og udsatte. I dag forstår jeg, at jeg inderst inde beder for mig selv, fordi jeg er alt det.