Som personlig træner for Diego Maradona opdagede Fernando Signorini, at fodboldstjernen havde to personligheder; den generte Diego og den arrogante Maradona: ”Diego ville jeg følge til verdens ende, men Maradona ville jeg ikke gå et eneste skridt med,” sagde han til ham.
”Hvis det ikke havde været for Maradona, havde Diego stadig befundet sig i barndommens slum,” svarede Diego Maradona.
Diego Maradonas personlighed rakte langt ud over det at spille fodbold. Han blev håbet og symbolet for de underkuede og de slagne – for de fattige indbyggere i Napoli og for folket i Argentina, der var blevet ydmyget af England i Falklandskrigen. Han bragte glæde og begejstring til folket, men det fysiske og psykiske pres endte med at knuse ham. I en meget personlig beretning fortæller forfatteren om sit tætte parløb og venskab med Maradona.
Forordet er skrevet af Klaus Berggreen. Efterordet er skrevet af den tidligere Vejle-træner Adolfo Sormani, der selv spillede i Napoli, og hvis far spillede på hold med Pelé.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Min ven Diego" i de 469 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Christian Nørgaard Larsen 14-08-2024
Signorini fører læseren direkte ind i Maradonas snørklede sind
Smuk læsning
Historien om Maradona er hård, men smuk læsning
I årevis var ingen tættere på Diego Maradona end hans ven og personlige træner Fernando Signorini. I en ny bog rig på anekdoter fortæller han, at fodboldstjernen rummede to vidt forskellige personligheder. [Kort uddrag]
»Diego vil jeg følge til verdens ende, men Maradona vil jeg ikke gå et eneste skridt for«
Fernando Signorini kom så tæt på Diego Maradona, man kan komme uden at være i familie med ham. Men fortællingen om deres venskab mangler indsigt fra hovedpersonen. Til gengæld giver den et fascinerende indblik i, hvorfor den lille argentiner blev verdens bedste fodboldspiller. [Kort uddrag]
