Dette er ikke én sammenhængende fortælling. Det er brudstykker og fragmenter – plukket ud af dét, der var helt, lige inden det smuldrede. Det er et forsøg på at vise, hvordan det kan se ud, når tankerne sætter sig fast som billeder. Disse er blevet visualiseret grafisk. Nogle med menneskelig måde og omhu – andre uden den kunstneriske nerve, der ligger gemt i nogle af os.

Udvalgte digte er illustreret af to uafhængige kunstnere, Amanda Callesen og Maria Kjær Kristensen, som har læst teksterne og fortolket dem frit via den utæmmelige kraft, der karakteriserer menneskelig kreativitet.

Andre illustrationer er (med)skabt af kunstig intelligens, der, som led i et kunstnerisk eksperiment, er blevet bedt om at fortolke Bendts tekster visuelt. Sidstnævnte er ikke prompts. De er ikke filtre. De er en maskines forsøg på at forstå noget menneskeligt – en fortolkning født i spændingsfeltet mellem menneske og maskine.

Disse to hovedspor – det menneskelige og det maskinelle – udgør en eksistentiel duel igennem værket. Nogle gange er grænsen mellem de to tydelig og gennemskuelig – andre gange, knap så meget…