Det er en anderledes, eksperimental romanform, der bryder med traditionelle fortællinger. Den er stilistisk stærk med sanselig prosa og er en del af forfatterens selvskabte genre, som han kalder ”posteksotisme”—et begreb, der kan tolkes som at bryde med dualiteten af det velkendte og det ukendte/eksotisme. Tid, rum og virkelighedsniveauer svæver rundt i en tåge, der på den ene side forårsager et meningstab og en mangel på sammenhæng, men som på den anden side indkredser og krystalliserer nye ståsteder og meningsformer.