Mine levende billederGhita Nørby i samtale med Niels Birger Wambergaf Niels Birger Wamberg

I Mine egne veje (1995 og 2005) kom Ghita Nørby næsten ikke ind på sit filmarbejde, men hun er én af Danmarks flittigste skuespillere, ikke kun på scenen, men også på lærredet, hvor hun har optrådt i langt over 100 film, danske som internationale.
Hun debuterede som filmskuespiller i 1956 i Ung leg og har senere medvirket i alt fra lette familie-underholdningsfilm til store, tragiske melodramer. Hun er kendt som Baronessen fra benzintanken, men har også medvirket i Flådens friske fyre, Den kære familie, Mig og Charly, Oviri, Ved Vejen, Dansen med Regitze, Hamsum, Den gode vilje, Her i nærheden -og så er hun ikke mindst kendt som Ingeborg Skjern i Matador, men da det er en tv-produktion, nævnes den kun flygtigt i bogen.
Ghita Nørby fortæller om de mange medspillere, hun har stået overfor (fra Ebbe Langberg, Dirch Passer og Frits Helmuth til Donald Sutherland, Max von Sydow og Erland Josephson), om nogle af de instruktører, hun har arbejdet sammen med (Erik Balling, Bille August, Kasper Rostrup, Lars von Trier, Jan Troell, Susanne Bier og Per Fly), og hun fortæller ikke mindst i anekdotisk form om markante episoder fra de filmoptagelser, der står stærkest i erindringen. Nørby kommer ikke ind på samtlige film, men ved at lave nogle markante nedslag i de vigtigste får man indtryk af en mangefacetteret karriere og en skuespiller, der repertoiremæssigt spænder vidt, fra føjelig, frisk og uskyldig ung komediepige til stærk, moden, karakterfast kvinde.